Om os

OK-Centret Prinsesse Benedikte er et specialiseret tilbud til ældre med demenssygdomme, beliggende på Sankt Nikolaj vej 4 på Frederiksberg.

Vi er 60 medarbejdere beskæftiget i centret, heraf størstedelen i plejen. Der er ansat terapeutiske, pædagogiske, sundhedsfaglige og sygeplejefaglige medarbejdere og etagerne er organiseret i to teams med hver sin teamleder.

Øverste ledelse er centerleder Helle Bagger. I stab til hende er kontorleder, køkkenleder og udviklingssygeplejersken.

Faciliteter

Centret har 56 plejeboliger fordelt på 6 etager. Hver etage har et stort fælles opholdsrum og stor balkon. Til centret er der en stor grøn gårdhave og det ligger nær Landbohøjskolens Have og ikke langt fra Frederiksberg Have.

OK-Centret Prinsesse Benedikte har eget køkken, hvor der dagligt tilberedes mad til beboere i centret. Det tilstræbes økologi i det omfang det er muligt. Vi har det økologiske bronzemærke, hvilket vil sige at 30-60% er økologisk.

Der er god adgang med offentlig transport og fine parkeringsmuligheder i nærområdet.

OK-Fonden

OK-Centret Prinsesse Benedikte er en selvejende institution under OK-Fonden med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune.

Ejendommen er et nyere byggeri, der blev indviet i 1999. Boligselskabet USB Bolig ejer ejendommen og opkræver husleje og indskud.

Centret er navngivet efter HKHH Prinsesse Benedikte, der er protektor for OK-Fonden.